Efter gårsdagen varme helvede mente TVB, at vi skulle starte kl. 5.00 om morgenen. Inden solen kom alt for højt på himlen. Efter en del diskussion, fik jeg overbevist TVB, om at vi bare skulle spise morgenmad ”tidligt” kl. 8 og se at komme af sted. Planen var at cykle 20 km. til byen Lana og køre op mod GampenPass. Derfra videre til Cles og hjem over Mendelpass. Hvis vi fulgte denne rute, ville vi hurtigt komme op i højderne, hvor det ikke var så varmt.
Vi kørte fra hotellet kl. 8.30 og igennem æblelunde frem til byen Lana og drejede til venstre. Her var der 21 km til toppen af GampenPass. TVB som kun kørte i svedundertrøje, så ud til at være svært tilfreds med temperaturen. Han lagde i hvert tilfælde ud i sædvanlige TVB stil. Men da jeg kørte et gear tungere en TVB og derved også lidt hurtigere. Gentog historien fra alle de andre dage sig og jeg gled stille og roligt fra TVB. Men de forudgående dages mange timer i sadlen, begyndte at sætte sine spor. Så jeg satte tempoet ned og TVB kom op til mig igen. Men det er svært at sætte tempoet ned, når kroppen bliver godt varm og man finder en god rytme- "ja så glider det jo".
Fra toppen af Gampenpass kørte vi videre 7 km ned og drejer til højre mod Clec. De efterfølgende 20 km går det både op og ned. Men mest ned, jeg kan se på mit pulsuret at højdemeteren falder og varmen bliver mere og mere uudholdelig. For at komme over på vejen som går over MendelPass er vi nød til at krydse dalen. Hvilket betyder at vi skal i "bund". Surt men vi tager tyren ved hornene og cykle ned i dalen. Her er det for alvor varmt. Heldigvis er stigningen på den anden side "kun" 5 km. Til sidst vi finder også vejen som går over Mendelpass.
Det var en rigtig god fornemmelse at nå toppen og vide at der kun var 15 km nedkørsel frem til hotellet. På toppen ville vi bestille mad. Men opdagede heldigvis, at vi slet ikke havde nok penge med til at spise for, så måtte vi nøjes med en cola,.
Nedkørselen gik fint. Den blev dog ødelagt lidt, da vi kom til at køre bag en del biler. Men da vi havde kørt på denne nedkørsel før, tog vi det helt stille og roligt.
Lige inden byen, går der en vej ind til venstre. Den overser TVB og må cykle en lille omvej, for at komme tilbage til hotellet. Men han havde også et par km. at hente fra dagen før, så det tog han i stiv arm.
Tilbage på hotellet var vi godt trætte. Vi kunne godt mærke at det var meget begrænset med kræfterne. Til gengæld var vi rigtige glade og stolte over vores egne præstationer. Det var nu tid at gøre status over en perfekt uge. Dagens data: Bjerge Gampen og Mendel 112 km med 2285 højdemeter.
|