Nu var det godt at jeg havde min reserve cykel med, så jeg kunne bruge frempinden fra den. Men desværre var det ikke et oversize styr som sad på den. Da den ikke duede, kørte vi ned til den lokale cykelpusher. Han havde en flot frempind- men den vejede ca. 10 gr. mere end den som var gået i stykker. Ikke godt, det er jo aldrig rart af skulle montere noget tungere grej på bjergcyklen. Men det fandtes der skam råd for. På cykelpusherens fjernlager fandt han èn som var 20 gr. lettere end den der sad på cyklen. Yderligere havde den fire skruer- helt perfekt- den tog jeg. Da Stelvio lå ca. 80 km. fra vores hotel, var planen at køre i bil til 20 km. før bunden af Stelvio, parkere bilen og cykle op over Stelvio og ind i Schweiz. På den måde ville vi få en sløjfe. Det var ikke med min gode vilje, at vi skulle køre i bil, men efter flere granskninger af diverse kort, kunne jeg godt se at det ikke var muligt at cykle hele vejen ud til Stelvio og hjem på samme dag. Vejrmeldingen for dagen lød på temperaturer omkring 34 C°, så det var vigtigt af få en masse væske indenbords inden starten på dagens etape.
Men vi fik sved på panden og drejede nu væk fra hovedvejen og begyndte vores opstigning mod toppen af Stelvio. TVB lagde ud i vanlig stil med at sætte et hårdt tempo i bunden. Her sad vi så lidt sammen, men da jeg var ved at være varm og øgede farten et par km/h måtte TVB slippe og finde sin egen rytme.
Der er 48 nummererede hårnålesving til toppen af Stelvio. Der en halv times kørsel op til sving 48 og 47, og derefter yderligere 3 km før de næste sving kommer. Vejen snor sig op igennem skoven og er utrolig smuk. Efter en times kørsel slap jeg trægrænsen og det kæmpe massive og utrolig imponerende bjerg, med vejen som er lagt på bjergsiden som på hylder, stod pludselig foran mig.
Det virkede helt uoverskueligt at skulle cykle videre helt op til toppen, men som så mange gange før, galt det om at bide et lille stykke af kagen af gangen- et sving af gangen. På min vej mod toppen mødte jeg nogle andre ryttere som var på vej ned. De råbte til mig at der kun var 4 km. til toppen. "Fedt" tænkte jeg og kæmpede videre. Desværre kom der lidt senere et skilt med 6 km. til toppen, så humøret faldt en smule.
Efter 2.30 timer nåede jeg endelig toppen. Her fandt jeg hurtigt en beværtning og bestilte 2 colaer og 2 vand. Mens jeg sad og har lidt ondt af mig selv, så jeg et gammelt ægtepar på omkring 70 år, som kom cyklende over toppen. De kyssede og omfavnede hinanden af bar glæde. Jeg syntes at det var utroligt flot og tanken om alle de mange år jeg stadig har at cykle i, gjorde mig i godt humør. Efter en halv time kom TVB. Vi drak colaerne, men jeg havde lidt travlt, da jeg frøs som en lille hund- jeg havde ikke har noget overtrækstøj med var så TVB venlig og låner mig hans.
Endelig på toppen! Vi stoppede for at tage et par aviser ind på maven. Mens vi holdt der, kom jeg til at kigge på mit forhjul og tænkte: "hvad er det for en flue som sidder der?" Men det var ingen flue! derimod var det min slange som stod ud af dækket. Hvad nu? Vi havde ingen lappegrejer med, kun en ekstra slange. Jeg tog det meste af luften ud af slangen, således at slangen trak sig tilbage i dækket. Der var heldigvis så meget luft i dækket, at fælgen ikke rørte asfalten. Men hvordan skulle jeg komme 24 km ned, uden at slide mine bremse helt ned? For hver gang man bare slipper bremserne, ryger farten lynhurtigt op på 60 km/h. Nå, det var jo bare at prøve! De første sving var de værste, men jeg fandt ud af at hvis jeg sad helt tilbage på cyklen og gjorde svingene så store som muligt, så gik det. Da vi var vel nede i bunden, var der så varmt at det var svært at få luft. Men da klokken var ved at være mange og vi ikke ville gå glip af aftensmaden på hotellet, blev der fyret godt op under kedlerne og over stok og sten gik det hen imod bilen med 38 km/h. Godt trætte men glade spiste vi et velfortjent måltid på hotellet. Derefter var det direkte op på skjoldet.
|
